fredag den 29. april 2011

Da-da-dadaaam...

Så blev det Signes fødselsdag, og i andledning af, at det jo er i dag der er royalt bryllup, ville hun gerne have en kage, der havde noget med det at gøre. Jeg besluttede mig for at lave en meget høj kage med, så der kunne falde et slør bag den, som hvis det var en brudekjole. På selve kagen har jeg lavet to guldringe og skrevet "I do..". Det var måske lidt en fejl, da de faktisk fik sagt "I will" istedet for.. hul i det!

Kagen består af chokoladebunde med en marabou-daim flødecreme med henholdsvis knuste daimstykker, mandler og chokoladeganache imellem lagene. Jeg har smurt kagen op med en rom-smørcreme. Den smager super godt, og det eneste man skal bruge, er den almindelige smørcreme med smør, palmin og flormelis, og dertil et par dråber romessens, som jeg har købt i Fru Hurup i Lyngby :)

mandag den 18. april 2011

Marcipancupcakes

I dag har jeg lavet nogle marcipancupcakes med henholdscin chokolade- og smørcreme-rom topping :)
På toppen havde jeg drysset noget hasselnøddekrokant, som jeg har købt i Paradis-is.
På en af kagerne har jeg pyntet med en chokoladedekoration fra denne skabelon

lørdag den 16. april 2011

Fødselsdagskage


Jeg blev bedt om at lave en kage til et surpriseparty. Kagen var til 35, og bestod af chokoladekage, nøddebund, hindbærfromage og chokolademousse.. jeg havde smurt den op med en smørcreme med romekstrakt :)

mandag den 11. april 2011

Cake bites

I dag har jeg lavet nogle små cakebites, fordi jeg havde så mange rester af kage i fryseren.. Af creme har jeg brugt noget chokolademousse, og så har jeg overtrukket med mørk - og hvid overtrækschokolade. Kagerne er både af kokos, chokolade og nødder. På toppen har jeg på nogen af dem pyntet med noget hasselnøddekrokant (købt i ParadIS) og nogle af dem er med lakridspulver. Jeg kan virkelig anbefale sådan en bøtte med hasselnødder.. de koster 25 kr. på bøtte :)

Hello Kitty

Så havde min niece fødselsdag, og det skulle fejres med en Hello Kitty kage :)
Kagen er lavet af en "sponge vanilla cake" og fyldet er af hindbærfromage og chokolade-appelsin mousse. I smørcremen havde jeg tilsat noget jordbæraroma . Sådan så den ud :)
Tværsnit af kagen

fredag den 8. april 2011

Bryllupskage

I onsdags blev jeg spurgt om, om jeg ville lave en kage til i dag. Og det ville jeg da gerne, så her er det færdigeresultat så. Jeg fandt ud af igår, at det faktisk var til et bryllup, så jeg valgte at pynte med nogle marcipan- og fondant hjerter.
Selve kagen er af nøddebunde, og fyldet er hindbærfromage. Kagen er smurgt op med en chokoladepalmin smørcreme.. Jeg håber, at Jeppe og Susan for et fantastisk bryllup :)

tirsdag den 5. april 2011

Min rektor har fødselsdag!

ndan
Og det er derfor jeg sidder her, kl 5:10 og skal i skole om 2,5 timer for at række den kage jeg nu har brugt omkring 10 timer på.. den ser ellers ikke sådan ud, men det er også min første 3-lags kage! Der står "HT" foran på kagen, som er forbogstaverne i min rektors navn. Kagen består af kokos, banan, chokolade og almindelige kagebunde, med skildpadde- og bærcreme, smurgt op med en vaniljesmørcreme og overtrukket med fondant :) Rosen er dog af marcipan..

Karameller

Jeg har lavet karameller, som er super gode. Opskriften fandt jeg her . Jeg tilføjede bare kornene fra en vaniljestang, og det var altså også lækkert.

I Søstrene Grene..

har de en masse søde cupcakes motiver :)

lørdag den 2. april 2011

Fransk citrontærte med italiensk marengs

Sådan ser den så ud :) Tærten består af en linsebund, citroncreme og italiensk marengs.. Det gik meget godt.. Jeg kan godt lide denne marengs, da den ikke er alt for sød. Jeg bruger 1 dl. vand og 150 gram sukker til 3 æggehvider.
Jeg har ikke nogen bunsenbrænder, så jeg satte ovnen på grill, 250 grader.. Og hold da op hvor skal man passe på, fordi lige pludselig bliver marengsen altså brun!
På toppen har jeg drysset med hasselnødder :)

Ikke dårligt!

Se lige hvad jeg har modtaget fra posten i dag.. Min mor har købt dem til mig fra Alt til kager. Tak mooor..  Der går vidst ikke lang tid før jeg laver en kage igen :)